top of page

Målgruppe

Tydning for begyndere er for dig, der har viden om astrologi, herunder horoskopets enkelte dele og tydning på begynderniveau, og ønsker at træne din evne til at tyde horoskoper. Øvelsesmodulerne Tydning for begyndere er for alle, dog oplagt for dig, der netop har gennemført Grundsporet og skal i gang med at træne.

 

Målsætning

Målet med øvelsesmodulerne Tydning for begyndere er, at du tidligt i forløbet har fået træning i at tyde enkelte dele af horoskopet og føler dig godt klædt på til at bygge videre på din eksisterende viden og erfaring. Du har omsat din viden til praksis. Du formår at kombinere planet, tegn, hus og aspekter på begynderniveau.

 

Beskrivelse

Det kræver masser af øvelse at blive god til at tyde horoskoper. Øvelsesmodulerne for begyndere er derfor til for, at du kan træne dine tydningsevner sammen med dine medstuderende.

Her er tid til at stille spørgsmål, til at undersøge og fordybe sig i tydningens kunst. Fokus kan være på temperamentstydningen, personlighedstydningen eller der hvor du og dine medstuderende især har brug for at arbejde med stoffet.

 

Metoder

Øvelsesmodulerne er i høj grad baseret på deltagernes behov. Omdrejningspunktet er træning i tydningen ud fra en række cases. Deltagerne opfordres desuden til at medbringe egne horoskoper, da forståelsen af eget horoskop ofte kan være det første skridt på vejen til en dybere forståelse af horoskopets enkelte dele og dets helhed. 

 

Forudsætninger

Øvelsesholdet er åbent for alle, dog er det en fordel at have gennemført Astrologi for begyndere og Tydning af horoskopet eller tilsvarende.

Deltagelse er ikke en forudsætning for at kunne gå op til den skriftlige prøve eller fortsætte på Fagsporet.

Tydning for begyndere - online

kr 800,00Pris
  • Kommende øvelsesmoduler:

     

    Lørdag d. 11/5 2024 kl. 10.00-15.00 

    Lørdag d. 25/5 2024 kl. 10.00-15.00 

     

    Med forbehold for ændringer.

  • Øvelsesmoduler gennemføres ved minimum 5 tilmeldte og med maksimalt 16 deltagere, med mindre andet er aftalt.

    Har du tilmeldt dig og betalt og øvelsesmodulerne imod forventning ikke gennemføres, har du ret til at få det fulde beløb refunderet. Eventuelle øvrige udgifter forbundet med din tilmelding, kompenseres ikke.

     

    Fortrydelsesret

    Når du tilmelder dig Tydning for begyndere har du 14 dages fortrydelsesret. Det betyder, at du kan få pengene tilbage hvis du inden for 14 dage fortryder dit køb/ din tilmelding. IC Instituttet har dog ret til at kræve, at du betaler de gebyrer, som instituttet har afholdt ifm dit køb. Gebyrets størrelse varierer og afhænger af betalingsløsningen, men er i øjeblikket mellem 0-2,6 % af købsprisen. Ved bankoverførsel er der ingen gebyrer pålagt.

     

    Har du forhåndstilmeldt dig i god tid, kan du frem til 1 måned før opstart melde dig fra imod et gebyr på 100 kr. Hvis du vælger at skifte til et andet hold eller at tage imod et tilgodebevis pålægges ikke gebyr. Er der mindre end 1 måned til opstart, kan du melde dig fra imod et gebyr på 300 kr.

bottom of page