
Planeternes position her og nu
Uret er et astrologisk øjebliksbillede og viser planeternes aktuelle position der, hvor du befinder dig. Tydningsteksterne er baseret på hovedakserne tegnskift og deres aspekter. De er udviklet og forfinet på baggrund af mangeårig erfaring og er bevidst gjort korte og enkle.
Udviklet af Laurids Pedersen (software), Johan Hjelmborg og Louise Kirsebom (tydninger)
Vartegn
- astrologiens orakelkort

Du kan ganske enkelt bruge uret til at se hvordan planeterne står på himlen og hvordan et horoskop vil se ud for øjeblikket. Vartegn er desuden astrologiens pendant til orakelkort. Er du interesseret i lære at bruge Vartegn? Så læs med her. Tydningsteksterne er skrevet af astrolog Louise Kirsebom og er bevidst formuleret kort og enkelt, på basis af udvalgte astrologiske faktorer.
Vartegn som din guide
Er du stærkt optaget af et bestemt emne eller spørgsmål? Så kan du bruge Vartegn som din guide. Hvis du i det øjeblik, du læser tydningsteksten er optaget af en bestemt problemstilling, tankegang eller opgave, har Vartegn sandsynligvis en relevant kommentar til den aktuelle situation. Det kræver, at du er fokuseret på et bestemt emne. Du skal have en klar intention med at læse tydningen. Hvis du mere eller mindre "tankeløst" kigger på skærmen, vil teksten som regel ikke mening. Nysgerrighed uden hensigt duer ikke.
Astrologien bag tydningerne
Tydningsteksten er udelukkende baseret på hovedaksernes tegnskift og deres aspekter til Sol, Måne og planeter. Hvis du oplever, at der står "- - - Pause - - - " er det fordi der kortvarigt ikke er nogen aspekter at tyde.
Er du interesseret i at vide hvad, der ligger til grund for tydningsteksten, kan du bevæge musen over (computer) eller tappe (touchskærme) tydningslinjen, så vises de astrologiske faktorer ovenover.
Tydningsteksterne bliver løbende opdateret. Se datoen for seneste opdatering ved at klikke på "Vartegn" øverst til venstre.
Spol frem og tilbage
Hvis du vil standse uret og rykke tidspunktet frem eller tilbage, kan du klikke/tappe et sted på dyrekredsen, og trække den rundt. Når du slipper musen, vil uret stå stille med grå baggrund, og du vil se aspekter og tydning. Klik blot på uret for at starte det igen i real-time.
Betydningen af din placering
Når du åbner Vartegn, vil den bruge din computer/telefons placering til at beregne det præcise horoskop. Det betyder noget, hvor du befinder dig - ca. 4 minutter pr 100 km. Smartphones er meget præcise, mens beregningen kan være upræcis hvis du logger på med wifi/ laptop. Hvis den viste bredde- og længdegrad er forkert, kan du klikke på den hvide knap nedenunder, så åbner en menu, hvor du kan vælge en by i Danmark eller indtaste koordinaterne præcist. Her er også en GEM knap, så positionen huskes til næste gang. Hvis du sletter browserens cookies, vil den gemte position dog forsvinde.
Vartegns oprindelse
Den oprindelige udgave af Vartegn (Wahrzeichen) blev udviklet i samarbejde mellem Johan Hjelmborg, Louise Kirsebom og Laurids Pedersen på en astrologikongres i Schweiz for ca. 30 år siden. Johans bror tegnede til projektet to ravne, der skulle forestille Hugin og Munin fra den nordiske mytologi. Navnet "Wahrzeichen" skulle give fornemmelsen af ældgammel mystik og varselstagning.