Marina Elkhøj
Underviser på Grundsporet
Uddannelse og erfaring
Uddannet diplomastrolog på I.C. Instituttet i 2006
Undervist i astrologi på I.C. Instituttet siden 2007.
Marina som astrolog
Min interesse for astrologien startede, da jeg var omkring 15 år og gerne ville forstå alting – særligt forskellene mellem mennesker. Astrologien har givet mig en forståelse af, at ethvert menneske er unikt, og at vi ser verden og hinanden med forskellige ”briller”.
Jeg fascineres også af kontrasten mellem de meget enkle og klare regler i astrologiens principper og fortolkningens nuancer og mange lag, samtidig med, at jeg er meget bevidst om, at et horoskop er med til at synliggøre muligheder og sandsynligheder uden at fratage det enkelte individ muligheden for selv at påvirke sin situation.
Jeg har selv megen glæde af at udforske de astrologiske muligheder, der viser sig på stjernehimlen, og ønsker at videregive min viden og passion til andre. Astrologien er et symbolsprog, og i min undervisning lægger jeg stor vægt på, at man lærer at sætte de mange brikker sammen på den helt rigtige måde og går metodisk til værks – ellers kan man hurtigt blive væk i astrologiens mange facetter.
