top of page

Stjernehimmelens lysende tæppe

Vi nærmer os så småt afslutningen på den mørke tid symboliseret ved forårsjævndøgn eller det astrologiske nytår den 20. marts 2024, hvor Solen træder ind i Vædderens tegn og symboliserer starten på en ny cyklus.


Hvis der er noget godt at sige om vinteren, så må det være, at i den ekstra mørke og sorte aften og nattehimmel på disse nordlige breddegrader, da træder stjerner og planeter særligt frem som små projektører eller diamanter på himmelen, og tilfører vintermånederne et strejf af magi og mystik. Her kan der være trøst at hente midt i mørket når livet gør ondt. For en eller anden form for orden og mening må der for fanden da være i universet, selv om det kan være svært at se, når man er viklet ind i hverdagens problematikker og egoets kvælende greb.





En mørk vinteraften for nogle år siden, hvor jeg trist til mode og led og ked af livet generelt sad og kiggede ud på vinterhimmelen udenfor mit daværende hjem i Torup kom sangen "the only place I belong" til mig. "The open space above me. Stars like a blanket when I freeze. Too many days with my head down. Keep the silver and gold just give me a little peace. The only place I belong. The only place I feel at home. Is with the stars in the sky and in a song"


(musik: Cloudland, tekst: Karsten Flodgaard Zeuthen)


Venus og Jupiter - accept og mening


Det er jo ikke så underligt, at Solen og Månen har særstatus i astrologien, da de jo er særdeles synlige på himmelen. Men Venus og Jupiter træder nu også ganske indbydende frem på vinter himmelens mørke lærred. Måske et hint om, at vi bør vægte accept, ro, taknemmelighed og hengivenhed (Venus), samt positivitet, tro, mening og optimisme (Jupiter) noget mere i livet generelt, og at vi som astrologer skal huske at give disse to "godgørende" planeter den rette vægtning i tolkningen, som modvægt til alt det tunge vi i forvejen kun kender alt for godt.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page