top of page

Samtaler med øjebliksastrologen

En historie om tegnskifte


Velkommen til den nye serie her på siden, hvor Louise Kirsebom deler historier fra sin hverdag som astrolog. 'Samtaler med øjebliksastrologen' tager, som navnet antyder, afsæt i konkrete samtaler, som Louise har haft med klienter og hvor Louise har brugt øjebliksastrologi til at få indsigt i situationen og klientens spøgsmål.


Om Louise Kirsebom


Louise Kirsebom er astrolog med numerologi og håndlæsning som bifag. Louise har haft klienter, undervist, holdt foredrag og talt ved kongresser i ind- og udland samt skrevet bøger og utallige artikler om astrologi i mere end 40 år.

Louise har formået at bringe øjebliksastrologien ind i en nutidig kontekst, ved at videreudvikle (og delvist forkaste) de traditionelle metoder på basis af sine egne erfaringer. Louise har fokus på både de praktiske dele af tilværelsen og de mere dybereliggende og spirituelle perspektiver i sin tilgang til øjebliksastrologi.


På tærsklen til Vandbærerens tegn

Jeg fik en opringning fra en kvinde den sidste dag i Stenbukkens tegn. Solen stod i konjunktion med Pluto, de skiftede begge over i Vandbæreren i løbet af det følgende døgn. 


Hun havde i forvejen sendt en mail, hvor hun fortalte, at hun pludselig, igen, var blevet syg (immunforsvaret var ifølge lægerne i bund), og spurgte, hvornår hun omsider ville få det bedre, Vi aftalte at tale sammen den 20. januar 2024 klokken 12.



Øjeblikshoroskopet

Ascendanten står i Tyren, ressourcernes og forsvarets tegn, Månen står i 1. hus; det handler åbenbart om at tage vare på sig selv. Solen og Pluto står i 10. og beskriver dermed den opgave, hun står over for. De er meget tæt på kulminationen; opgaven er overhængende og akut. Begge er ved at skifte tegn, der skal ske en radikal forandring, og det skulle helst være NU.

 

Når Pluto står dominant, har vi at gøre med en meget gammel historie, der kan gå helt tilbage til forfædrenes tid, dvs. en familiearv - måske endda helt tilbage til tidligere liv. Også Uranus er dominant, har lige været eksakt på ascendanten og er smuttet op på 12. hus-siden. Men den siger altså noget om, at kvinden for nylig har været i protest- og udbrydermode!


Hun fortæller, at hun i de sidste fjorten år har taget sig af sin syge søster. I de sidste seks har hun endda boet sammen med søsteren, der godt nok ikke er sengeliggende, men ikke kan overkomme de daglige rutiner, herunder den personlige hygiejne.


Ok, men det skal åbenbart være slut nu, helst i går, har hun en mand”?


”Ja, han er læge(!), men arbejder i en anden by, og engagerer sig ikke i hendes problemer”.


”Men hvis han er læge, har han da råd til at betale sig fra privat hjælp, såsom handicaphjælpere”?


”Det har vi forsøgt, men det irriterer min søster at have fremmede i huset, så dem skælder hun ud og sender væk”.


Din søster er åbenbart en af de patienter, der bruger sin situation til at spille hustyran. Jeg går ud fra, hun også hundser rundt med dig” (der må jo være en god grund til den Uranus - stilling). 


Det bekræfter hun.


Ascendantherskeren, der i klassisk horarastrologi er den rådsøgendes primære agent/repræsentant blandt planeterne, står i 8. hus. I 8. hus finder vi bl.a. samfundets love, normer og spilleregler (hvad man skal og bør, for at være en ordentlig, /anstændig  medborger). Derfor går jeg ud fra, at hendes adfærd er styret af kollektive, moralske forestillinger om, hvad der er ”godt og rigtigt” (Venus i Skytten),  og at hun således er havnet i en offerrolle (Venus i kvadrat til Neptun på 12. husspids). Hun kan ikke tillade sig, at sige ”stop og nej”. Det bliver ikke nemmere af, at hun bor i et stærkt præget katolsk område i Sydeuropa (der i øvrigt har en helt anden sygesikringsideologi end vi i Norden, men det er en anden historie).


De betragtninger har hun vist lidt svært ved at sluge, kan jeg høre, men jeg er optimistisk på hendes vegne, Månen går jo på falderebet i trigon til Sol/Pluto, så hun skal jo nok få mobiliseret den selvtillid og bundne energi, der skal til for at komme væk – igen med Uranus in mente. Helt bortset fra, at jeg ikke tror på, at hun selv er syg (ingen aktiviteter i 6. hus). Hun er derimod fuldstændigt udmattet (Venus/Neptun).


Efter en kortere tavshedspause siger hun:


”Du har fuldstændig ret. Det er min søster, der er min egen sygdom. Jeg flytter tilbage til hovedstaden nu (flere hundrede kilometer væk). Jeg havde nær gjort det ad mig selv (uden at konsultere astrologien) for få dage siden, hvor jeg fik et hysterisk anfald” (dér var Uranus!).

 

2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

2 則留言


Tove Mehta
Tove Mehta
2月11日

Tak for den historie Louise. Du ramte jo (som altid) lige i plet! Virkelig en god illustration i netop det øjeblik af energien/ og klientens situation 🤗

按讚

altid dejligt med konkrete historier

按讚
bottom of page