top of page

Retrograde planeter

Forfatters billede: Louise KirsebomLouise Kirsebom

Den retrograde bevægelse er et led i planeternes cyklus, deres evigt tilbagevendende rejse omkring Solen.


Merkur og Venus indtager en særstatus blandt planeterne, idet de som de eneste opholder sig mellem Solen og Jorden, og således er de eneste, der går i retrograd konjunktion med Solen – alle andre planeter går i opposition til Solen, mens de er retrograde.


Så Sol/Venus cyklen er principielt den samme som Sol/Merkur, inklusive sløjfer og stationer. Stikordene er principielt også de samme. Selv om de to som væsener er vidt forskellige, har de nærheden til Solen til fælles, og de mødes (meget oftere end andre planeter) i konjunktion, gennemsnitligt op til flere gange årligt. Så Merkur og Venus kender hinanden godt, og trives som regel også fint i hinandens selskab.


Kommunikation som fællesnævner


En fællesnævner for Merkur og Venus er begrebet ”kommunikation”: Merkur, hersker i Tvillingerne og Jomfruen, står for konkret information (uanset, om den er ægte eller ”fake news”), Venus, hersker i Tyren og Vægten, står for formidlingsformen; den måde vi er sammen på, det stof/materiale, der kommunikeres igennem, såsom stemmeføring, imødekommenhed, udseende og charme – lidt drikkepenge kan i givet fald også gøre sit til at fremme forståelsen.


Den retrograde planets fortælling


Den retrograde planet har en historie og en fortælling, der starter langt før den bliver retrograd; nemlig på det tidspunkt, den når det sted, hvor den senere ”går direkte”. Den gennemløber den samme strækning tre gange - to skridt frem og et tilbage.


Merkurs fulde cyklus omkring Solen - set fra Jorden.
Merkurs fulde cyklus omkring Solen - set fra Jorden.

Illustrationen viser de 9 'stationer' i Merkurs fulde cyklus omkring Solen (set fra Jorden), som hver repræsenterer distinkte led i den samlede fortælling. De 9 stationer er:


(1) Ledsagende konjunktion (forbrænding): Merkur overhaler Solen, befinder sig, set fra jorden, bagved Solen, er maksimalt ”jordfjern” og maksimalt hurtig. Efterfølgende bliver Merkur såkaldt ”aftenstjerne”.


(2) Indgang i sløjfen: Merkur når den grad, hvor den senere, efter sin retrograde

bevægelse, bliver stationær/direkte (67).


(3) Advarselslampen: Merkur når den grad, hvor den senere, i løbet af den retrograde bevægelse går i konjunktion med Solen (station 5).


(4) Vendegraden: Det sted, hvor Merkur bliver stående i ”toppen af sløjfen” (65)., for

efterfølgende at ”gå baglæns”.


(5) Mødegraden: Merkur i konfronterende konjunktion med Solen (forbrænding),

efterfølgende bliver Merkur ”morgenstjerne”.


(6) Rodpunktet: Merkur bliver stående i ”bunden af sløjfen” (67) (= station 2).


(7) Reaktiveringsgraden: Merkur er tilbage i forbrændingsgraden (station 5).


(8) Udgangen: Merkur forlader sløjfen i vendegraden (= station 4).


(9) Cyklen afsluttes - og starter på ny (station 9 = station 1).


Du kan læse mere om de 9 stationer her.


I foråret (februar-maj) 2025 vil vi opleve et meget sjældent sammenfald mellem Merkurs og Venus sløjfer. De er nærmest identiske, omend Merkur er meget hurtigere end Venus. En fuld Sol/Merkur-cyklus varer max. 4 måneder og Merkur opholder sig knap 2 måneder i sin sløjfe. En fuld Sol/Venus-cyklus varer ca. 19 måneder og Venus opholder sig ca. 3½ måneder i sin sløjfe. Læs mere om de to cyklusser her.


Comments


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret - vi er både online og i København

Tak for din tilmelding!

© 2023 IC Instituttet

Logo råhvid (1).png
Kortlogoer_edited.png
bottom of page