Vi er alle bekendte med vigtigheden af Solen, Månen og Ascendanten i horoskopet. "The big three". De slår 3 grundtoner an i horoskoptydningen og i natis liv. Solen som den store livgiver, vores overordnede og samlende identitet, Månen som vores instinktive reaktioner overfor hvad som helst, både som tilknytnings- og undgåelsesmønstre og selvfølgelig Ascendanten som vores umiddelbare måde at møde livet og verden på, vores fremtoning.
De øvrige personlige planeter slår selvfølgelig også nogle toner an, der påvirker vores væremåde og vores liv generelt, selvom de ikke har så markant en betydning som de 3 nævnte. Merkur, vores tænke- og kommunikationsmåde, Venus vores tiltrækningsevne. Mars vores handlekraft og sidst på stammen af de personlige planeter Ceres som måden hvorpå vi nærer vores eget indre barn.
Der er imidlertid en ofte overset horoskopfaktor, der i min optik sniger sig ind blandt de 3 grundtoner, en 4. grundtone, der ofte giver horoskopet en aha-oplevelse i tydningen, når den inddrages, og det er den sydlige måneknude. Alene dens tegn position fortæller en væsentlig historie om, hvad vi har med i baggagen allerede inden vi bliver født. Den står for noget vi kan rigtig godt og har øvet os i til hudløshed i liv efter liv. Som sådan rummer den både medfødte "talenter" og ressourcer men også en masse problematikker, da vi har en tendens til at være for knyttet til de kvaliteter den symboliserer, hvilket holder os fast i komfortzone og status quo fremfor udvikling.
Medicinen er den nordlige måneknude, men det er vigtigt først at forstå fortidens fulde indflydelse inden vi rækker ud efter den hjælp der er at hente hos den nordlige måneknude. Og den fulde forståelse af fortidens indflydelse ser vi ikke blot i den sydlige måneknudes tegn, selvom det er et godt sted at starte, men også i dens husposition, dens aspekter samt dens hersker. Har du lyst at læse mere kan du følge min artikel serie i "Stjernerne - dit astrologiske fællesskab"
Comments