top of page

Ascendanten - dit filter til omverdenen


Nu hvor mange af os er tilbage fra ferie og møder kolleger og andre vi måske ikke har set den sidste måneds tid, er det måske en god ide at lægge ekstra meget mærke til hvordan vi egentlig bruger vores ascendant.


Selvom familien og vores nærmeste godt kender vores facade, og ved hvad der er bagved vores filter, så kan en ubevidst brug af ascendanten godt spænde ben for mange af vore gode intentioner i familiens skød. Vores brug af ascendanten kan både tiltrække eller frastøde andre afhængig af hvordan vi bruger den. Mange mennesker i vores omgangskreds stifter måske primært kun bekendtskab med vores stil og fremtoning (ascendanten), da den er det mest umiddelbare. Måske er det tid til en opdatering af din ascendant både for familie idylens skyld men også i forhold til dine øvrige samarbejdspartnere i livet ? Andre mennesker og descendanten giver os jo umiddelbar respons på vores brug af ascendanten, og måske er der plads til forbedring her?


Jo ældre og mere erfarne vi bliver, jo mere bruger vi vores ascendant bevidst. Kommer du ud over scenekanten med det du har inden i ? Udtrykker du dig for intenst, for lidt eller tilpas ? Og hvor meget tager du ind? For meget (uden filter), for lidt eller tilpas ? Hvad fungerer optimalt for dig? Jo bedre vi bliver til at bruge vores ascendant, jo bedre fungerer vores samarbejde med verden omkring os, og jo bedre lykkes vi med vore projekter og vore relationer.


Ascendanten er en kompleks størrelse. Planeter i 1. hus, ascendant herskeren samt aspekter til ascendanten i øvrigt spiller alt sammen ind på, hvordan vi udtrykker os og møder verden omkring os. I min optik er ascendanten langt vigtigere end mange gør den til. Selvom den primært står for noget ydre, i hvert fald indtil vi når en vis modenhed og udvikling i livet, så er det ascendanten, der ofte enten spænder ben for os eller hjælper os i livet. Den viser hvordan vi møder livet og nye situationer generelt, og dermed spiller den en kollosal rolle i forhold til om vi får udtrykt vores identitet (Solen) og vore indre behov (Månen). Den kaldes esoterisk for sjælens arbejdsredskab, og en bevidst brug af vores arbejdsredskab eller vores "filter" er vigtig for opnåelsen af et "godt liv".


I urhoroskopet er Vædderen og Mars jo knyttet til ascendanten. Og Stephen Arroyo kalder også ascendanten for "identitet i handling". Vi bruger hele tiden ascendanten til at udtrykke det vi har inden i, og nogen gange lykkes vi bedre med det end andre gange. Inden Neptun og Saturn mødes om et års tid i 0 grader Vædder (Aries Point) er det måske tid til en bevidst opdatering af vores ydre jeg eller sjælens arbejdsredskab, således at vi bedre kan benytte vores ascendant til at realisere vore drømme (Saturn/Neptun). I den henseende kan ascendanten vise sig at være "the missing link", som du har savnet, den brik der får alt i dit liv til at spille fornuftigt sammen. Held og lykke med processen.


0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentários


bottom of page