|
Astrologi
åbner til en fascinerende verden af lag og dybder. Du kan øge
din selvindsigt - lære dig selv bedre at kende. Du kan lære
mere om samspillet med andre mennesker, få bedre forståelse
for de mekanismer, der styrer os og forhåbentlig blive mere rummelig
og tolerant efterhånden, som du erkender forskelligheden - hvert
mennesker er unikt - hvert horoskop er unikt. Astrologi giver dig menneskeforståelse. Irene Christensen instituttet sætter fagligheden højt. Idéen med at lære astrologi er at kende sit fag til bunds. Vi har altid sat høje krav til vores elevers faglige kundskaber såvel som til deres menneskelige egenskaber. Vi uddanner ikke blot stjernetydere, men astrologer, der - med en menneskelig indsigt - formår at hjælpe mennesker der ønsker hjælp eller vejledning. Af den grund indeholder vores uddannelse også en stor del psykologisk indsigt sideløbende med den astrologiske.
Foruden
undervisning tilbydes eleverne supervision på enten individuelt
plan eller som gruppe. Eleverne bestemmer selv hvilken underviser de ønsker
at blive superviseret af. Ved gruppesupervision er man selv ansvarlig
for at danne gruppen, men vi fraråder mere end fire supervisander
i en gruppe. |
Mere
end astrologisk grunduddannelse Specialeholdene bliver ofte skabt som resultat af elevernes egne ønsker om konkrete hold. Der findes på Irene Christensen Instituttet en højt værdsat tradition for, at elever og administration sammen hjælper hinanden til at gøre uddannelsen bedst mulig for den enkelte elev. Vi gør i det hele taget meget ud af at imødekomme elevernes generelle såvel som specifikke ønsker og behov. Foruden de astrologiske specialehold afholder vi ofte enkelte kurser eller foredrag indenfor andre alternative områder. Det kan eksempelvis være feng shui, tarot, håndlæsning og meget andet. Når vi spreder vores tilbud i sådanne retninger er det for at hjælpe og guide vores elever - der ofte har ikke-astrologiske interesser i 'den alternative verden' - på diffust marked. |