Astrologi på I.C. Instituttet

Lillians blog

15. september 2017

Vi er jo for længst startet på efterårets aktiviteter eller i hvert fald de faste hold. Nyt er onlineholdet, det er nulmuligt at tage vores uddannelse online. Generelt kan vi mærke at interessen for astrologi, i hvert fald selv at undersøge faget, er dalende. Der er mange spændende tilbud på nettet og at lære astrologi er ikke et "quickfix" men en længere proces.

Men en spændende proces. Man bliver ved med at lære nyt, at se tingene fra en ny vinkel, at forstå sammenhænge og overordnede motiver. Jeg skulle have været med i DRs serie om at flytte tilbage til 70 erne og fortælle om astrologien der og hvordan den påvirkede tiden og de holdninger, man havde. Men desværre blev netop astrologien valgt fra, der var for meget andet der blev opprioriteret. Så den side af 70 erne fik vi ikke at se.

Hvis man gerne vil kigge tilbage og følge astrologien fra 80erne og til i dag, så har Ekliptika netop sådant et foredrag på tapetet den 4. oktober. På IC har vi flere specialekurser, så der er nok af muligheder for spændende input.



9. august 2016

Sommeren er på retræte og snart melder efteråret sin ankomst, med det kommer også tiden til astrologiske kurser. Ud over vores sædvanlige faste hold på uddannelsen, synes vi vi har sat et godt afvekslende program sammen med specialekurser.

Over hele ti aftner kommer der et kursus om horarastrologi med Claus Due, det kan lægge en god bund til hvis man ønsker at uddanne sig i den disciplin.

Vi afholder et astrodrama kursus med Eva, for dem der ønsker at levendegøre deres tydning. Eva har også sammen med Janie Dylsing et kursus om at finde sit "pejlepunkt".

Cathrine afprøver nogle formiddagskurser med astrologisk meditation og mentale rejser, baseret på dagens aspekter, vi er spændt på om der er interesse for aktiviteter om formiddagene.

Der var meget run på Chironkurset i foråret og deltagerne ville gerne have mere, derfor holder vi et Chiron 2, hvor både gamle som nye deltagere er velkomne.

Og da vi ikke kan lokke Laurids til at holde et Arguskursus, må jeg jo selv, godt instrueret af mesteren selv (---: Det er for de grønne, så det er basisargus, al det grundlæggende om programmet og selvfølgelig skal deltagerne have fingrene i materialet, så det ikke kun er teori.

En nyhed er måske også for nogle at jeg er blevet formand for astrologiforeningen Ekliptika, så jeg kan kun anbefale, at man tager et kig på det spændende foredragsprogram for efteråret på www.ekliptika.com

og så glæder jeg mig til at komme igang med efterårets aktiviteter, ses vi?

venligst LIllian



9. juni 2016

Jeg er ikke for flink til at holde denne blog ved lige /-: Jer er mere aktiv på facebook. Men I skal i hvert fald have et ønske om en god sommer (-: vi afslutter netop i dag vores forårssemesters sidste aktivitet, og håber at nogen finder deres forsvundne farmor (O:

Vi har netop planlagt efterårets faste hold og mangler datoer på specialekurser, men de kommer snart.

Husk at se op på himlen, Mars er så flot for tiden, tæt på jorden, stor, stærkt lysende og rød.

venlige hilsner
Lillian



2. november 2015

November er den sidste måned med aktiviteter på IC, så starter vi først igen efter nytår. Men der er stadig kurser at gå til og derudover holder vi et bogudsalg den 29. november 10-16. Vi har nemlig arvet Christian Borups meget omfangsrige bibliotek og har ikke plads til det hele, så her kan du gøre et godt bogkup.

Efter nytår prøver vi med et begynderhold på weekendbasis, det kommer til at ligge 16.-17. og 30.-31. januar så man har mulighed for at fortsætte på hold 2 umiddelbart efter. Hold 1 og 2 kan nu også tages som live-online kurser, hvor man er med mens undervisningen foregår on location, og dermed være med med spørgsmål, input og i duskussion med de andre deltagere.

Vi er også ved at planlægge forårets specialekurser, bl.a. kommer der et om Chiron, en støre øvedag for øjebliksastrologerne og Cathrine tager igen fat på sine kreative kurser. Mere om det senere (-:

god vinter og god jul til alle og pas på med fyrværkeriet til nytår med de Mars-Merkur spændinger (O:

Lillian



15 august 2015

Sommeren har bragt triste oplevelser med sig, Christian Borup, mangeårig indehaver af Instituttet og Månedsbladet Stjernerne er død og efterlader et meget stort tomrum hos vanner, kolleger og elever. Christian var i den grad med til at farve det danske astrologiske miljø med sine meget store viden, sin humor og charme. Han vil blive savnet meget. Mange foredrag, kurser og artikler er kommet fra hans hånd og han efterlader en kone som har delt de sidste mange år af hans liv og som har siddet ved hans sygeleje lige til det sidste.

Da Christian ikke skal begraves holder vi en lille afskedskomsammen på Instituttet for dem, der har brug for at sige farvel og mindes de mange glade og inspirerende stunder med ham. Det bliver den 23. august kl. 14.30 i Ringstedgade.

og derudover er der bare at sige at nu nærmer vi os skolestart, så tag et kig på efterårets tilbud og meld dig til, efteråret er som skabt til nye studier

venligst Lillian



30. maj 2015

Så er vores forårssemester næsten slut, der er bare et enkelt kursus tilbage og en eksamen, og så er det sommer (-: vi har dog besluttet at vi vil prøve med et sommerkursus i år, så får vi at se om der er interesse for det. Det kommer til at handle om 4. hus og slægtsforskning i praksis.

Efterårets program er også ved at være på plads, så vi kan nyde sommeren og slappe af. Vi har sat astrologisk forum på vågeblus, der er for meget arbejde og for lille interesse, men vi tager det nok op igen senere.

Den øjebliksastrologiske uddannelse springer også et år over, men vi hører gerne hvis der er nogle, der ikke kan vente så længe (-:

så er der bare at ønske god sommer til jer alle, hvis ikke vi ses den 13. til 1. huskurset, eller sommerkurset, så ses vi vel til efteråret.

Lillian



22. december

Solhverv, solen vender og dagene begynder igen at blive længere og døgnet lysere. Forårssemestret er på plads, det kan du læse om både under uddannelserne og under specialer.

Der mangler kun en enkelt kvadrat af de syv mellem Uranus og Pluto, så aspektmæssigt lysner det også. Det er dog et godt aspekt til at rydde op, smide ud, frigøre sig fra gamle bindinger enten det nu er ting eller mennesker, så har du stadig noget, der trænger til en storvask, en bunke der skal vendes, så kan den sidste kvadrat bruges på det.

For de barnlige sjæle har dette års julekalender handlet om astrologi, vi har haft "æren" af at levere materiale, bøger, blanketter ol. til projektet, så for en gang skyld har jeg set julekalender (-:

Og så står det nye år for døren, nye muligheder, nye udfordringer, du har muligheden for at tage hul på et helt friskt kapitel i dit liv. God jul og godt nytår til alle

Lillian



6. august 2014

Har lige sendt nyhedsmail ud med efterårets hold og kurser. Efter en lang og ret varm sommer glæder jeg mig personligt til lidt køligere vejr og til at starte det nye semester.

Vi er igang med at afprøve onlinekurser, men der er meget teknik, der skal falde på plads, men det er tæt på at vi kan gå i luften med det. Det vil betyde at folk, der bor langt fra Instituttets adresse også har en mulighed for at tage i hvert fald dele af uddannelsen hjemme fra deres computer.

Her i efteråret bliver det i første omgang Cathrine Oppenheims Tidens trend der afprøves som både live og online aktivitet, så er du ikke i stand til at møde op personligt, har du mulighed for at deltage via din computer.

fagre nye verden
Lillian



21. april 2014

Forår og påske og storkvadrat kan vi forlange mere? De faste uddannelser rykker mod deres slutspurt, for nogle mod eksamen og for nogle mod en sommer, der forhåbentlig bliver fyldt med dejlige input. Vi har nogle enkelte projekter tilbage inden sommerferien og er også ved at planlægge efterårets aktiviteter. På søndag er der astrologisk forum med en lille gruppe astrologer og vi vil diskutere den lige nu kulminrende storkvadrat. Der er to lørdagsworkshops i maj med Johan Hjelmborg og Louise Kirsebom og også øjebliksholdet lakker med slutningen for dette semester.

Så bliver det tid at lade op med lys og varme, ikke så meget stjernekiggeri, dertil er det for lyst. Men et horoskop eller ti skulle der nok blive lejlighed til. Husk at holde dine kunsdkaber ved lige (--: God sommer ønskes alle instituttets deltagere

Lillian



4. februar 2014

Så står vi lige foran holdstart og med en fin tilmelding til hold 1 ser foråret ud til at blive godt, trods de heftige aspekter. Vi kører stadig astrologisk forum, der er et behov for at mødes og snakke astrologi for mange, som ikke har nogen derhjemme, der deler den interesse. Næste gang (den 23.2.) er Eva vært, emnet kommer på senere. Adrian holder et kort kursus til en billig penge, faktisk holder han det gratis, og de 200 kr., det koster, går til lokalernes leje, der er jo en husleje der skal betales (--:

Johan Hjelmborg og Louise Kirsebom holder to åbne lørdage den første bliver den 10. maj, hvor emnet er alderfaser, det er en del af den øjebliksastrologiske uddannelse, men åbent for alle.

Og husk også vores paneldiskussion - om astrologiens fremtid - med fire dygtige astrologer, der giver hver deres bud på et fremtidsscenarie.

og så venter vi bare på forår, ikke arabisk eller for udfordrende (selv om aspekterne lover det) bare et mildt dansk forår

Lillian



25 december 2013

Så er 2013 ved at rinde ud, vintersolhverv har vi passeret og dagene bliver langsomt lysere, 2013 havde pænt gang i Uranus-Plutospændingen og 2014 tegner ret heftig ikke mindst nytåret med Mars indblandet i balladen og siden Jupiter så vi får en storkvadrat i kardinale tegn. Så godt nytår ønskes alle ICs venner og brugere og lad os sammen skabe et for astrologien spændende år, med ny inspiration til faget. Instituttet tager lige så stille fat på en ny dimension, onlineundervisning, så også dem, der bor langt fra København har mulighed for at være med. Vi afprøver faciliteterne her i foråret og regner med at tilbyde kurser til efteråret. Det vil sige man er deltager online i de faktiske kurser der kører - realtime, som var man til stede i lokalet med de andre elever (-: vi glæder os til at afprøve denne dimension
venligst Lillian



14. august 2013

ups der er da gået ret lang tid siden sidste blog )-: men nu er jeg her og vil bare sige, at dette efterårs program er så flot, sjældent har vi udbudt så mange spændende kurser i et semester. Håber I tager godt imod dem. Vi har lokket Ulrik Golodnoff til staden og han holder hele to forskellige kurser og varmer op med gratis foredrag og demonstration dagen inden.

For dem som er helt grønne ar der et kort kursus, hvor man får et lille indblik i hvad astrologi kan bruges til og får et personligt horoskop med hjem.

Der er så meget så jeg ikke vil nævne det hele her, men et kursus man bør checke ud er Johan Hjelmborgs workshop med Farver og signaler, det er jo en ekspert på området vi har her, og en der har så mange praktiske, levende eksempler med i posen.

Vi er så glade for vores lokaler, vi kan virkelig mærke det har været et godt skift, der kommer ny energi og samtidig er det et mere fredeligt sted uden den trafikstøj, vi døjede med på Farimagsgade. Så find dig et kursus eller kom til en astrologisk forum og mærk energien (-: i øvrigt det havde jeg nær glemt - så holder vi igen minikonsultationer på kulturnatten nok fra kl. 15-22
måske ses vi der?

Lillian



2. januar 2013

Godt nytår! og det astrologiske forår (-:
Det er i hvert fald et flot og spændende nytårshoroskop, på vore breddegrader med en Uranus lige på Descendanten med sekstiler til Jupiter og Mars. Det må give et godt flow. Selvfølgelig er Pluto med på sidelinien når Uranus er aktiv, så en kulegravning eller oprydning må være på sin plads.

På IC er der planer om et kursus i psyklogiske indfaldsvinkler med Charlotte Duncan. Eva Ganvig og Cathrine vil sammen holde et kursus de kalder: Mærk energierne - i planeter og tegn, med en anden måde at angribe stoffet på.

Eva er sprunget ud som fuldtidsastrolog med sin base på Ringstedgade, så velkommen til hende.

og velkommen 2013 lad os inspirere hinanden



19. november 2012

Så er semestret næsten forbi og juletiden snart over os (-: Vi har skemalagt næste semester hvad angår de faste hold og har lidt bolde i luften til specialerne. Hold to ligger på mandage som opfølgning til hold 1, de starter i uge 6, hold 6 ligger på to weekends i marts og hold 8 (før 7) bliver lagt på tirsdage. Ekliptika har fortsat første onsdag i måneden.

Cathrine vil dels holde en enkelt tidens trend en onsdag og så vil hun genoptage sine krearive kurser i et nyt koncept, det vender jeg tilbage til når det er kommet på plads.

Øjebliksuddannelsen fortsætter på lørdage. Så er der forummet, det starter allerede i januar den 27. men påsken kommer i vejen så der er ikke noget i marts. Og vi holder nok ikke noget i juni, da det ligger så sent i forhold til ferietiden.

Jeg vender tilbage senere med specialerne i mellemtiden vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul.

venligst Lillian



10. sept.

I denne uge starter holdene på den almindelige uddannelse, vi glæder os til at tage hul på endnu en sæson med videbegærlige elever og et spændende fag, man aldrig bliver træt af eller færdig med. Hold 1 starter i aften og nye mennesker bevæger sig ind i astrologiens facinerende verden. Øjebliksholdet kommer til i næste uge. Næste astrologisk forum kommer til at handle om I Ching og der bliver mulighed for selv at afprøve dette orakel efter et kort oplæg, og så selvfølgelig hyggeligt samvær og samtaler om astrologi. Jeg synes jeg mærker at bølgen atter er ved at samle sig, der er flere på hold 1 end længe, bare det smitter lidt mere af, der måtte gerne komme mere gang i det astrologiske miljø, der er så meget spændende at tage fat på.

venligst Lillian



22. august 2012

Så lakker sommeren mod sin ende og undervisningen starter inden længe. I aften har vi introaften hvor Eva Ganvig og Cathrine Oppenheim fortæller om astrologien og om vores forskellige tilbud.

I sommerens løb er den nye øjebliksuddannelse kommet på plads, Claus Due er rejst til Kina, så Louise Kirsebom har overtaget hans del af undervisningen og kører dermed selv hele uddannelsen. Det betyder at den er i kompetente hænder. Louise foretrækker weekenddage fremfor aftner, så uddannelsen kommer til at ligge på fortrinsvis lørdage.

Vi er ved at komme helt på plads i vores nye dejlige lokaler, Christian Borup har flyttet sine aktiviteter dertil og samarbejdet med Ekliptika fungerer godt. Det betyder at vi på hold 7 springer hver den første onsdag i måneden over, for der har Ekliptika deres foredrag. Eleverne får et medlemsskab til en meget fordelagtig pris.

Dette efterår rummer ud over uddannelserne nogle specialer, Eva holder igen en workshop med astrodrama. Christian holder et ønske kursus, hvor deltagerne bestemmer indholdet langt hen ad vejen. Der kommer et Feng Shui kursus. Kurset med Find dit kald står lidt på stand-by, men vi håber at finde en snarlig mulighed for at genneføre det.

Der er astrologisk forum sidste søndag i måneden igen, der lægger vi ud med de bevægelige huse med et oplæg af Cristian Skovsgaard og så er der Tidens trend tirsdag den 4. sept. Der er blevet plads til flere trends i efterårets løb, da øjebliksholdet ikke lægger beslag på lokalerne tirsdag aften, så vi håber Cathrine vil holde lidt flere.

Efter år med nedgang for astrologien er der kommet lidt grøde i luften og vi håber det udvikler sig til en ny inspirerende bølge. God studiesæson
Lillian



9. juni 2012

Så er vi ved at nærme os sommerferien, kurserne er afsluttet og tilbage er kun en eksamen og en introaften. Eksamen er basiseksamen og det er hold 4 elever fortrinsvis der går op (andre, der ikke har fået taget den, går også op)den ligger den 24. lige på Uranus-Plutokvadraten!

Vi har en introaften for dem der gerne vil høre mere om hvad astrologi egentlig er og hvad den kan. det er den 21. juni kl. 19-21 hvor tre af instituttets lærere vil fortælle om bl.a. øjebliksastrologi, soltegnsastrologi og den klassiske fødselshoroskopastrologi og så selvfølgelig også noget om vores uddannelser og andre kurser. Kender du nogen, der står på tærsklen til det astrologiske univers, vil det måske være noget for dem.

Tilbage er der så bare at ønske jer alle samen en rigtig god sommer.
Lillian



25. april 2012

Gode nyheder der lige skal deles her også (-: astrologiforeningen Ekliptika flytter ind til os fra maj måned, så vi ønsker dem velkommen og håber på et godt og frugtbart samarbejde. Det betyder at vores elever på uddannelserne får et medlemskab til et absolut rimeligt beløb og at der er flere aktiviteter i lokalerne. Den første onsdag i måneden er sat af til deres foredrag. Det første bliver den 9. maj (vi skal lige have afviklet vores hold der ligger onsdage) med Lars Steen Larsen om den Græske astrologi. Se mere på Ekliptokas egen hjemmeside.



den 29. marts

Jeg lovede at vende tilbage med resten af dette forårs projekter. På øjebliksuddannelsen er der tre åbne lørdage, hvor andre interesserede kan melde sig til, første lørdag er her på lørdag, den 31. marts og den handler om søgehoroskoper, her skal man være hurtig for at nå at tilmelde sig (-: den næste er store øvedag, hvor man arbejder med egne og Louises øjeblikshoroskoper, det er den 21. april og sidste åbne lørdag er den 2. juni som drejer sig om formørkelser, se uddybende tekst under menupunktet med kurser.

Astrologisk forum har en enkelt søndag mere i dette semester (ellers render vi ind i helligdage) den 29. april, hvor Kirsten holder et oplæg om månefaser. Vi har lokket Laurids til at holde et weekendkursus i brugen af Argus, delt op i lørdag den 12. maj den grundlæggende viden og Søndagen efter den mere avancerede. Det er lagt samtidigt med mit Slægtsforskningskursus som der dags dato ikke er den store interesse for )-:

Eva holder et kursus for de mere nørdede (-: i beregning, for dem der gerne vil være uafhængige af computeren og have fingrene helt nede i materien. Der er lige nu lidt koks i datoerne, men det bliver to weekenddage i juni.

og i juni holder vi også et intromøde, hvor Claus Due, Eva Ganvig og Cathrine fortæller noget om astrologi og selvfølgelig også om IC. det er den 21.

Vi holder basiseksamen den 24. og så holder vi sommerferie (-: jeg kan selvfølgelig løfte sløret lidt for efteråret: Der kommer endnu et intromøde den 22.8. Claus Due holder er foredrag om horar den 25. Hold 1 kommer til at ligge på mandage, Hold 5 på torsdage, øjebliksholdene på tirsdage og så vakler jeg lidt med hold 8 (det gamle hold 7) om det også bliver tirsdage nu vi har plads nok eller onsdage.

Eva vil holde er astrodrama 10.11., Cathrine et tidens trend 4 september og så har vi lidt løse planer som jeg først vil skrive om, når de er på plads. God sommer til jer alle og brug nu de Uranus-Pluto kvadrater til noget godt.

Lillian



15. marts

Hvis du læser dette, har du set at vi har fået nyt design på hjemmesiden (-: det hele er ikke kommet på plads, men det begynder at ligne noget - noget godt.

Vi er kommet godt på plads i vores nye lokaler og bliver mere og mere glade for dem for hver dag, de er lyse og venlige, der er en rar atmosfære.

I tirsdags holdt vi reception, så der blev lokalerne indviet "offentligt" holdene er jo startet, men så kunne alle der havde tid bese dem. Det var rigtig hyggeligt at se mange både velkendte ansigter og nye. Vi blev begavet med mange blomster og gaver, bl.a. et malet horoskop for starttidspunktet for receptionen (-:

Dette var lige for at prøve den nye blogfunktion, jeg vender tilbage med oplysninger om resten af forårets tiltag.

venligst Lillian



27. januar 2012

Så er vi kommet i hus med nye lokaler, vi flytter i weekenden. Det nye sted skal først sættes noget i stand, men vi regner med at være køreklar når uddannelsen starter. Specialeholdet i beregning bliver skubbet til senere på foråret, så vi har tid til at gøre lokalerne hyggelige og indbydende. Vores nye adresse er: Ringstedgade 6 kælderen. Det er på Østerbro ca. 15-20 min. gang fra Østerport station. De nye lokaler har plads til alle vores aktiviteter, så vi glæder os til at komme et nyt sted hen, med en ny energi og skabe gode rammer om astrologien. Når vi er kommet i stand inviterer vi selvfølgelig folk og fæ til housewarming (-:

Det er også ved at være på tide at melde sig til uddannelsen, hvis du skal med på et af holdene.
Vi ses måske også på messen? Krop, sind og ånd messen i Falkonercentret i den første weekend i februar, vi er på stand nr. 149 som sidst. Det sker jo samtidigt med at Neptun skifter tegn, så det bliver interessant at mærke om der kommer nye vibrationer til det astrologiske miljø.

venligst Lillian



3. november 2011

Efterårssemestret kører på de sidste omdrejninger, der er kun to kurser tilbage ud over uddannelserne. Christians weekendkursus den 18.-20. og Louises workshop lørdag den 26. Christian har valgt at tale om de tre ydre planeter og deres virkning nu de alle har/er ved at bevæge sig ind i nye tegn. Louises workshop drejer sig om et altid vigtigt astrologisk emne - retrograde planeter.

En meget vigtig nyhed er at vi skal flytte med udgangen af januar, ejendommen vi bor i har haft skiftende ejere de sidste tre år, med konkurser og tvangsauktion og nu er vi så sagt op efter 34 dejlige år på stedet. Men som Birthe Kirk skrev til mig: det nye sted er der allerede, bare et lille stykke ude i fremtiden (-: og det skal vi så lige finde. Vi håber at finde et rigtig godt sted med plads til vores aktiviteter og med mulighed for at skabe et inspirerende astrologisk miljø. Jeg skriver selvfølgelig, når vi ved mere.

Vi har i dette efterår sat astrologisk forum søndagene på standby, ikke fordi interessen mangler, men lærerne har alle haft travlt bl.a. med efteruddannelser. vi vender tilbage efter nytår, på vores nye sted med endnu en gang søndage i godt astrologisk selskab.

venligst Lillian



8. juni 2011

Så er marts blevet til juni med et trylleslag (-: De forskellige semesterhold er afsluttet, vi har haft basiseksamen og de fleste specialehold er afviklet, desværre også med en del aflysninger. Der er god tilslutning til astrologisk forum, og det er dejligt, for der bliver lagt mange frivillige kræfter og timer i det. Der er en enkelt tilbage inden sommerferien den 26. juni, hvor Marina vil komme og holde et oplæg om midtvejskrisen og de ydre planeteres aspekter til sig selv. Sidste aktivitet inden sommeren bliver Claus Due´s kursus/workshop i horarastrologi fem hverdage i dagtimerne. Og så bliver det sommer (-:

Vi vender tilbage til efteråret, ja allerede i august holder Christian et weekendkursus for absolut begyndere eller dem, der bare har lyst til at snuse lidt til astrologien og se, hvad det er for en størrelse, og hvad man mon kan bruge den til. Christian holder selvfølgelig også et kursus for de mere "hardcore" astrologisk interesserede, det bliver i november (den 19.-20.)

En anden nyhed er hold 3 - ja vi har skubbet et ekstra hold ind mellem det gamle 2 og 3, for at eleverne kan få mere tid til stoffet inden eksamen. Det nye hold 3 kommer til at handle dels om tydning (halvdelen af tiden), at sætte brikkerne mere sammen, og dels vil det handle om bevægelse - om progressioner og transitter. Selve korrektionsdelen er skubbet til hold 4, som udelukkende handler om krorrektion, og hold 5 handler så udelukkende om prognose i samspil med korrektion.

Jeg vender tilbage efter sommerferien med uddybende informationer om hold og specialer. Et spændende efterår aspekterne taget i betragtning og med et valg. Vælg astrologien - det er et sikkert valg (-:

Lillian